|
Den gode ansøgning til FP7
Kurset til dig, der vil i gang med at skrive en FP7-ans øgning og/eller vil hjælpe andre med deres ansøgninger. Du kan være f.eks. forsknings- og udviklings-chef i en privat virksomhed, konsulent, forsker eller forskningsadministrator.
Dit udbytte
Kurset sætter fokus på FP7-ansøgningen set med evaluatorernes øjne – hvornår giver evaluatorerne en ansøgning topkarakter?
Gennem korte oplæg og en række praktiske øvelser lærer du:
- Om EU's "karakterskala"/evalueringskriterier for FP7-ansøgninger. Efterfølgende kan du omsætte det til en målrettet og præcis FP7-ansøgning.
- At se FP7-ansøgninger med en evaluators øjne. Bagefter ved du, hvad de lægger vægt på, og hvornår en ansøgning får topkarakter.
- At skelne den middelmådige FP7-ansøgning fra den rigtig gode. Efterfølgende kan du hæve kvaliteten i din egen ansøgning.
Indhold
Kurset sætter fokus på:
- Evalueringssituation og -kriterier
- FP7-ansøgningens tre hoveddele – "Science & Technology", "Implemen-tation" og "Impact"
- Evaluatorernes oplevelser og bedømmelser.
Kursusform
Vi kombinerer korte oplæg med mange gruppeøvelser, hvor deltagerne arbejder aktivt med blandt andet en rigtig FP7-ansøgning til COOPERATION og FP7-evalueringsrapporter.
Undervisningsformen kræver dit aktive medspil.
Kursusmateriale
Der udleveres kursusmateriale både før og på kurset. Kurset holdes på dansk, men meget af kursusmaterialet er på engelsk.
Forudsætning
Kurset kræver et vist kendskab til FP7 eller generel viden om ramme-programmet.
Forberedelse
Du modtager før kursusstart blandt andet ansøgningsvejledningen til FP7/Guide for Applicants, som vi opfordrer dig til at kigge igennem for at få det fulde udbytte af kurset.
Opfølgning på kurset Deltagerne får efter kurset tilbudt kvalificeret, individuel og gratis sparring på deres FP7-ansøgning fra den relevante medarbejder i EuroCenter.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til EuroCenter på e-mail: tilmelding-ec@fi.dk– senest en uge før kurset. Angiv venligst:
- navn
- titel
- virksomhed/forskningsinstitution/brancheorganisation
- adresse
- telefon
- e-mail
- EAN- eller CVR-nummer
- kursusnummer
Betaling
Kurset koster 3000kr. Vi udsender en faktura efter kurset.
Tid og sted
15. maj 2012 kl. 9-16.30 Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København V.
Kursusnr. 120515
Kursusleder Christian Holstein
Afmelding
Fristen for framelding er en uge før kurset. Efter denne dato er det ikke muligt at framelde sig kurset uden at tabe kursusgebyret. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.
Du kan også læse om arrangementet på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside eller klik her
|