|
Erasmus for unge iværksættere
Vil I gerne ind på et nyt marked? Mangler I nogen med erfaring fra et andet land?
Så kunne ”Erasmus for unge iværksættere” være noget for dig. Programmet giver danske virksomheder mulighed for at få en udenlandsk iværksætter placeret i deres virksomhed i op til seks måneder, helt gratis. Der er mange iværksættere i Europa, som gerne vil samle arbejdserfaring i et andet land, inden de selv starter egen virksomhed. Mange danske virksomheder har fundet ud af, at man kan bruge iværksætterne til at opbygge kendskab til et nyt marked. Og I mange tilfælde har de arbejdet så godt sammen, at iværksætteren er blevet fast samarbejdspartner, agent eller distributør for den danske virksomhed.
For værtsvirksomheder er det et krav, at man skal have haft virksomhed i mindst tre år og skal være villig til at hjælpe iværksætteren med at udvikle sit eget firma.
Der er ca. 3500 iværksættere i databasen at vælge imellem, og de dækker en bred vifte af sektorer, så man er rimelig sikker på at finde en, der passer til sin virksomhed.
For mere information, kontakt venligst Simon Poulsen på sp@agropark.dk eller telefon 51505501 eller læs på hjemmesiden
http://www.erasmus-entrepreneurs.eu/
|