Hjælp til 7.Rammeprogram
EU's største tilskudsprogram med fokus på forskning og udvikling, det såkaldte rammeprogram, indeholder særlige muligheder målrettet små og mellemstore virksomheder. Der forventes indkaldelse af ansøgninger i det tidlige efterår 2010, med deadline i december. Interesserede bør dog starte forberedelserne allerede nu.
Hvis din virksomhed eller organisation går med planer om at lave en ansøgning til 7.rammeprogram, er der flere gode tilbud og støttemuligheder at være opmærksomhed. Vi har samlet et par af dem her på siden.
Tilskud til udformning af EU-ansøgninger
Boost din virksomheds muligheder via iFacilitator
FP7 for små virksomheder
Yderligere information
Information på dansk om rammeprogrammet for små og mellemstore virksomheder kan findes her.
EU's officielle webside med information om rammeprogrammet for små og mellemstore virksomheder kan findes her.
Tilskud til udformning af EU-ansøgninger
Ordningen 'Forprojekter til EU's 7. rammeprogram' giver små og mellemstore virksomheder samt brancheforeninger mulighed for at få tilskud til udformning af en ansøgning til 7. rammeprogram.
Ordningen administreres af Rådet for Teknologi og Innovation og har til formål at øge antallet af danske små og mellemstore virksomheder der deltager i EU's rammeprogram.
Bemærk, at der kun gives tilskud til udformning af ansøgninger inden for det 7. rammeprogram og ikke andre af EU's mange øvrige støtteordninger.
Tilskud til små og mellemstore virksomheder
For små og mellemstore virksomheder, der ikke har erfaring med EUs rammeprogrammer kan det være en stor mundfuld at give sig i kast med etablering af et projekt, finde samarbejdspartnere og lave en ansøgning. Forprojektordningen giver tilskud til løn og rejseudgifter for virksomhedens egne ansatte til udvikling af projektet, etablering af partnersamarbejde samt udformning af ansøgning. Tilskuddet kan også dække konsulentbistand i forbindelse med udformning af en ansøgning.
Der gives maksimalt 120.000 kr. i støtte og den enkelte virksomhed kan maksimalt få dækket 50 % af de afholdte udgifter. Det er relativt ukompliceret at lave en ansøgning til forprojektordningen.
Krav til ansøgere
For at opnå tilskud skal virksomheden være en lille eller mellemstor virksomhed ifølge EU's definition herpå. Ansøger skal beskrive projektet nærmere (se det efterspurgte i selve ansøgningsskemaet og vejledningen) og det er endvidere et krav at ansøger indsender en hel ansøgning til EU.
Ansøgningsfrister og yderligere information
Der er offentliggjort følgende deadlines for ansøgninger til forprojekter i anden halvdel af 2010:
- 18. august - 6. oktober - 24.november
Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning senest 25 dage efter ansøgningsfristen.
Yderligere information, retningslinjer og ansøgningsskema kan findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens webside her.
Kontaktpunkt
EuroCenter Tel: 35 44 62 40 E-mail: eurocenter@fi.dk
eller
Enterprise Europe Network EU Center Projektleder Thomas C. Andersen Tel: 96 26 11 33 E-mail: tca@eu-center.dk
Boost din virksomheds muligheder via iFacilitator
Projektet iFacilitator hjælper midtjyske virksomheder til deltagelse i EU's støtteprogrammer til forskning og innovation.
iFacilitator har på under et år skaffet mere end 49 millioner støttekroner og projektet fortsætter. Via iFacilitator tilbydes virksomheder en målrettet rådgivning om finansiering og internationalt innovationssamarbejde. Virksomheden får hjælp i sine bestræbelser på at opnå medfinansiering til sin projektide, bl.a. gennem vurdering af teknologihøjde, valg af program, indkredsning af mulige partnere og adgang til konkrete redskaber til at udarbejde en ansøgning om finansiering.
For en vurdering af, om din projektide er bæredygtig i forhold til at opnå støtte fra EU programmerne, eller for et uforpligtende møde med eksperter fra konsulentvirksomheden Innovayt, kan du anvende kontaktpunktet nedenfor.
Kontaktpunkt
Enterprise Europe Network EU Center Thomas C. Andersen Tel: 96 26 11 15 E-mail: tca@eu-center.dk
FP7 for små virksomheder
Alle dele af EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er som udgangspunkt åbent for deltagelse af alle virksomheder, herunder også små og mellemstore virksomheder. Dog kan programmet virke overvældende på netop gruppen af små og mellemstore virksomheder som ikke altid har egne forsknings o/eller udviklingsaktiviteter. Af samme årsag har man i rammeprogrammet valgt at lave et særligt program målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet består af to dele som er direkte målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV):
1. For grupper af virksomheder En mindre gruppe (mindst tre virksomheder) af SMV som har en fælles eller komplementær teknologisk udfordring kan få støtte til at få løst denne udfordring via inddragelse af universiteter eller andre forskningsinstitutioner (mindst to uafhængige aktører). De deltagende små og mellemstore virksomheder outsourcer med andre ord en konkret forsknings og/eller udviklingsopgave til de deltagende forskningsinstitutioner.
Støtten fra EU går til at betale disse forskningsinstitutioners arbejde. Til gengæld er det de deltagende virksomheder der opnår rettighederne til resultatet af forskningsinstitutionernes arbejde i projektet. Der er ingen begrænsninger i hvilket forskningsemne der kan være i fokus i et projekt.
2. For brancheorganisationer Brancheorganisationer for små og mellemstore virksomheder har også mulighed for at outsource en teknologisk udfordring til forskningsinstitutioner. Udfordringen skal være fælles for et stort antal virksomheder og projektet skal inddrage mindst tre brancheorganisationer fra tre forskellige lande. Et projekt skal inddrage mindst to forskningsinstitutioner samt et mindre antal (2-5) virksomheder, der kan deltage i test af projektets resultater.
Ligesom i ovenstående går støtten fra EU går til at betale forskningsinstitutionernes arbejde. Til gengæld er det de deltagende brancheorganisationer der opnår rettighederne til resultatet af forskningsinstitutionernes arbejde i projektet. Der er heller ikke her nogen begrænsninger i hvilket forskningsemne der kan være i fokus i et projekt. Projekter kan f.eks. (også) have fokus på udvikling af løsninger der gør virksomhederne i stand til at leve op til europæiske normer og standarder indenfor energi, miljø, sundhed og sikkerhed.
Kontaktpunkt
Enterprise Europe Network EU Center Thomas C. Andersen Tel: 96 26 11 15 E-mail: tca@eu-center.dk
|