Fortalt af kunderne selv

Hør danske virksomheder fortælle om deres samarbejde med Enterprise Europe Network.

650.000 kg plast genbrugt til øltransport

November 2023

Flere tusind grønne paller sendes hver måned til Systembolaget i Sverige, og det har danske Nortech Solutions nu modtaget en anerkendt europæisk erhvervspris for. Virksomhedens adm. direktør, Jeppe Mølvadgaard, kalder på flere innovative og grønne løsninger fra europæiske virksomheder:

- Det er en stor ære at modtage denne anerkendelse for vores arbejde med innovative løsninger. Forhåbentlig kan vi inspirere andre virksomheder til at tænke kreativt i den grønne omstilling, og så skal Enterprise Europe Network bare fortsætte det gode arbejde med at hjælpe virksomheder til at arbejde grønnere og smartere, for så er der håb for Europas grønne omstilling.

Dansk ERP-software til gavn for svenske fødevarevirksomheder

April 2023

tracezilla, der har udviklet et standard digitalt forretningssystem (ERP) til fødevarevirksomheder, henvendte sig til Enterprise Europe Network for at få "kvalificeret" de forskellige mulige markeder uden for landets grænser. Sverige viste sig at blive første stop. Katrine Søndergård, CEO og medstifter af tracezilla:

- Der er en digital modenhed i markedet og en åbenhed hos virksomhederne for vores forretningsmodel, som gør, at vi har store forventninger til mulighederne på det svenske marked. Det indtryk, vi fik i vores indledende dialog med Enterprise Europe Network, har vi til fulde fået bekræftet.

Dansk illustrator finder nye, vigtige producenter i udlandet

Oktober 2023

Martin Schwartz er en moderne, dansk illustrator og grafisk designer placeret i København, Danmark, som udvikler designartikler med arkitektoniske motiver.

Ad flere omgang har Martin Schwartz ApS fået hjælp fra Enterprise Europe Network Danmark til at finde nye samarbejdspartnere rundt om i Europa.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg fik hjælp til at finde den her producent, og i dag producerer de jo mange, mange tusinde puslespil for mig om året, som bliver solgt til 30 lande rundt om i hele verden.

Fox Media Documentaries har fået EU-funding til udviklingsprojekt inden for VR

November 2022

Den københavnske medievirksomhed Fox Media Documentaries ApS har udviklet en serie undervisningsmaterialer, baseret på Virtual Reality, der engagerer elever og hjælper dem med at forholde sig til og forstå udfordringerne inden for bl.a. klimaforandringer. Virksomheden har fået hjælp til udbredelse af deres produkt i Europa og til at søge EU-funding i samarbejde med finske University of Jyväskylä til udvikling af et læringsværktøj om klimaforandringer i Lapland - og har opnået funding gennem EUs Erasmus-program.

 

- Enterprise Europe Network har gjort det, at de har matchet os med forskellige støtteordninger. Så der kom de ind på et afgørende tidspunkt. Og efterfølgende har de bakket op med viden, gode hints og gennemlæsninger mv., og det har resulteret i, at vi har fået en Erasmus-støttebevilling og er i gang med at søge et nyt.

Ny samarbejdspartner gjorde udlandseventyr muligt

April 2023

Som nystartet udvikler af et fødevareprodukt kan man have brug for partnerskaber til vigtige produktions- og håndteringsopgaver for på et tidspunkt at kunne realisere sine drømme og ambitioner om at få det produkt, man brænder for, i hånden og ud på udenlandske markeder.
 
Den københavnske iværksættervirksomhed POPSECO laver økologiske frys-selv-is af ren frugt og kokosvand og har fået hjælp til at finde en vigtig co-packer til sin produktion, og nu er POPSECOs økologiske frys-selv-is godt på vej rundt i verden.
 

- Jeg synes endelig, at man skal tage fat i Enterprise Europe Network for at komme ud over stepperne, for man kan bare henvende sig og fortælle, hvor det er, man ikke kan knække koden, og så står de parate til at hjælpe.

Desupervised i projektsamarbejde med engelsk virksomhed

Februar 2022

Den danske virksomhed Desupervised har indgået et projektsamarbejde med den engelsk virksomhed Robotiz3d. En robotløsning til reparation af asfalterede veje er under udvikling, og Desupervised har bidraget med AI på et niveau, som Robotized ikke kunne finde i UK. Projektet har opnået EU-medfinansiering.

 

- Uden Enterprise Europe Network havde vi aldrig nogensinde fundet Robotiz3d eller bare kommet i kontakt med dem som sådan.

Vigtig sparring til Memorix omkring funding

Maj 2022

Danske Memorix har udviklet en 3D-baseret memoreringsteknik, der kan hjælpe unge med at lære ting udenad. Gennem Enterprise Europe Network har Memorix fået hjælp til at søge EU-funding, har opnået ”Seal of Excellence” fra EU-Kommissionen i forbindelse med deres ansøgningsproces og har fået hjælp til at konvertere deres virksomhedsform.

 
- Sparringen, vi har fået fra Enterprise Europe Network, har betydet, at vi har fået øje på nogle af de blinde vinkler, som vi måtte have.

UpFood fandt testpartner i Spanien til tørringsanlæg til frugt og grønt

November 2020

UpFood har udviklet et tørringsanlæg, der kan tørre store mængder frugt og grønt i meget høj kvalitet. Anlægget kan dermed bidrage til at hindre madspild i både vestlige lande, men også i udviklingslande, hvor manglen på køle- og tørringsanlæg får fødevarer til at fordærve, længe inden de kommer ud til forbrugerne. Med hjælp fra Enterprise Europe Network fandt UpFood et ideelt sted i Spanien til test af deres anlæg. 

 

- Enterprise Europe Network hjalp os med at finde frem til meget pålidelige kontakter. Det har sparet os en masse tid. Uden dem ville vi ikke have været i stand til at opnå det, vi har, på så kort tid.

Vigtigt med de rette projektpartnere for at opnå det ønskede resultat

Oktober 2020

Københavns Universitet søsatte for nogle år siden forsknings- og innovationsprojektet "Protein2Food", der skulle undersøge, hvordan man kunne få forbrugerne til at lægge kostvanerne om i en mere bæredygtig, plantebaseret retning. Projektet sluttede for nylig.

 
- Dét, at vi har kunne bruge Enterprise Europe Network til at lokalisere en partner, har betydet, at vi har fået sat det helt rigtige hold med de rigtige kompetencer – og at vi rent faktisk har kunne nå i mål med de ting, vi gerne vil – og det gør jo hele forskellen – at vi når helt ud til forbrugerne! Dét er jo guld værd!.

UCN fandt de rette partnere til videndeling i europæisk projektkonsortium

September 2020

Professionshøjskolen UCN i Nordjylland tilbyder uddannelser inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi. I en stadig mere internationaliseret og teknologisk verden prøver UCN hele tiden at tilpasse deres uddannelser, så eleverne kommer ud med de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet. I den forbindelse har UCN brugt Enterprise Europe Network til at søge efter de helt rigtige partnere i Europa til et projekt, hvor det handler om at samle viden til inspiration for alle de deltagende partnere. 

 

- Jeg tror, vi fik 75 henvendelser fra alle mulige virksomheder og institutioner i hele Europa. Så det var en super succes!

Welfare Tech bruger Enterprise Europe Network til matchmaking og markedsføring

August 2020

Welfare Tech er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi. Klyngen udvikler forretning og skaber innovation via samarbejde mellem virksomheder, offentlige parter og videninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet.

Klyngen bruger Enterprise Europe Network til flere forskellige ting - fx at håndtere matchmaking i forbindelse med deres store, internationale konferencer eller til at markedsføre viden i Europa via Enterprise Europe Networks faglige sektorgrupper.

 
- De har kontakt meget bredt ud i verden, og de leverer kontakter ind til vores klynge og sørger for, at vi får nogle helt specifikke match.

Forbedring af produktudviklingsprocessen hos Rokoko

Juni 2020

Den københavnske art-tech virksomhed Rokoko Electronics ApS udvikler dragter og software til motion capture – en teknologi, der muliggør overførsel af skuespilleres bevægelser og gestik til 3D-miljøer.  

Deltagelse i et europæisk forskningsprojekt i 2015 har betydet, at de som nystartet virksomhed fik værdifuld feedback på deres produkt, brugen af produktet i kreative produktioner, og hvor i produktionspipelinen produktet kunne indgå

 

- Det, at Enterprise Europe Network fik os med i first.stage-projektet, har forbedret vores produktudviklingsproces.

fibo intercon får foden indenfor på det afrikanske marked

Februar 2020

fibo intercon i Videbæk er Danmarks eneste producent af mobile betonblandere. De har igennem de sidste 25 år opbygget et stort forhandlernetværk over hele Europa og Skandinavien - bl.a. med hjælp fra Enterprise Europe Network - og ønskede for et par år siden at se på nye muligheder.

 
- Første gang vi fik øje på Afrika som et interessant marked var ved et møde med Enterprise Europe Network. De skabte ret hurtigt en kontakt til Ghana, hvor jeg fandt den rigtige person, der forstod vores produkt og havde kontakt til de rigtige kunder. Hvis jeg ikke havde fået det lead fra Enterprise Europe Network, så havde jeg aldrig haft mulighed for at sælge for 1-2 millioner EUR i Afrika i 2020.

Port-Safety og LifeLadder redder liv på Grand Canaria

Februar 2020

Port-Safety ApS, der har hjemme på Frederiksberg, udvikler og sælger maritime sikkerhedsprodukter, heriblandt LifeLadder® - et moderne alternativ til de traditionelle havnestiger. 

Deltagelse i et Enterprise Europe Network matchmaking event på Grand Canaria har resulteret i, at Port-Safety ApS har fået en betydelig ordre i hus i Spanien.

 

- Samarbejdet med Enterprise Europe Network har først og fremmest betydet, at vi er kommet ind på et marked, der ellers er svært at trænge ind på.

Internationale kontakter til udvikling og kommercialisering

Februar 2020

ReMoni ApS i Skanderborg producerer løsninger til måling og overvågning af energi-, vand- og varmeforbrug. Virksomheden har igennem flere år brugt Enterprise Europe Network til at søge nye partnerskaber, både til udviklingsprojekter og kommercielt, og netværket har desuden hjulpet ReMoni med sparring til forretningsudvikling og markedsføring.

 
- De har kontakt meget bredt ud i verden, og de leverer kontakter ind til vores klynge og sørger for, at vi får nogle helt specifikke match.

Fokuseret hjælp til networking og international udvikling

Februar 2020

Public Intelligence ApS fra Odense er én af Danmarks førende virksomheder inden for udvikling af innovativ sundheds- og velfærdsteknologi. Public Intelligence har gennem Enterprise Europe Network fået håndholdt og koncentreret hjælp til netværksspredning, som har haft afgørende betydning for virksomhedens internationale udvikling:

 

- Det, som Enterprise Europe Network har betydet for os, er denne her døråbning i forhold til at være en international virksomhed. Den erkendelse det har været at se, at vi ikke var en lille, lokal, fynsk virksomhed, men rent faktisk var en virksomhed, der havde et internationalt potentiale - det har vi aldrig opdaget uden dem.

Kundeleads, strategi og Innovation Health Check

Februar 2019

Phidan Engineering ApS i Skanderborg arbejder med design, udvikling og produktion af maskiner for virksomheder i alle størrelser. Gennem Enterprise Europe Network har virksomheden fået betydningsfulde kundeleads, ny strategi og et 360 graders innovationstjek af virksomheden:

 
- Samarbejdet med Enterprise Europe Network har betydet, at vi er gået fra at være en startup til at være en velfunderet virksomhed i vækst.

Fandt de rette europæiske samarbejdspartnere

Januar 2019

Spirekassen sælger frø og tilbehør til plantedyrkning - med faglighed bag. I 2017 fik virksomheden hjælp af Enterprise Europe Network til at finde partnere i Europa, der kunne levere varer, som kunne give virksomheden et bredere sortiment end det, der typisk var på det danske marked:

 

- Enterprise Europe Network tager ens henvendelser meget alvorligt, er meget engagerede og løser opgaverne fuldstændigt systematisk....vender tilbage med en masse muligheder og hører, hvad du synes om det og arbejder derefter videre med de ting, du synes, er relevante. Det har gjort en enormt stor forskel for mig som lille virksomhed. Angsten for at handle med udlandet - den er der slet ikke.

Kontakt til leverandører i Bulgarien

Juni 2017

Virksomheden Sailorknit i Holbæk er specialiserede inden for bæredygtige strikvarer og leverer desuden undervisning og servicering af strikkemaskiner. De har gennem Enterprise Europe Network fået kontakt til en ny leverandør i Bulgarien for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på deres OEKO-TEX®-baserede strikvarer:

 
- Hjælpen fra Enterprise Europe Network har gjort, at vi har fået vækst i butikken. I den grad! Man skal ikke holde sig tilbage for at henvende sig til Enterprise Europe Network, fordi de har nogle gode værktøjer til at kunne løse nogle af de problemer, som man har som lille virksomhed. Her er de rigtig gode!

Innovation og vækst i virksomheden

Maj 2017

Any.cloud A/S fra København er førende inden for leasing, konsulentopgaver og cloudbaserede netværksløsninger. De har gennem et forløb med Enterprise Europe Network fået sparring til deres innovationsproces, hvor de har fået fornyet fokus på virksomheden indadtil. Det har bevirket, at de nu har startet et advisory board for at streamline virsomheden og blive mere vækstparate:

 

- Dét, at vi deltog i Enterprise Europe Networks innovationsforløb, har gjort, at vi har fået en rig indsigt i vores forretning indadtil. Vi kunne konkludere, at dét at få input udefra for at se vores forretning på et eksternt niveau har været sundt for os.

Innovationsstrategi og opbygning af et nyt selskab

April 2017

Conpleks fra Struer har gennem et forløb med Enterprise Europe Network fået gennemgået deres innovationsstrategi, hvilket har bevirket, at virksomheden nu har etableret et nyt selskab, der producerer robotter:

 
- Når man har nogen, der kommer udefra, så bliver det sat på dagsordenen. Man bliver nødt til at forberede sig, og man bliver nødt til at arbejde med det bagefter. Som udgangspunkt skal man have viljen, lysten og behovet for at gå ind og redefinere sin strategi. Og hvis man har den der lyst, så kan man få det sat på dagsordenen og få det gjort operationelt og konkret.

Adgang til de rette fundingprogrammer

December 2016

Via Enterprise Europe Network har den Aalborg-baserede virksomhed Liftra ApS fået hjælp til at søge støtte til tilpasning af deres kranteknologi til nye markeder gennem EUs Horizon 2020-rammeprogram:

 
- Fra Enterprise Europe Network har vi fået hjælp til at kvalificere ansøgningen, vælge den rigtige pulje at søge i og indledende diskutere, hvordan vi skal gribe det her an. Den hjælp betyder, at vi er komfortable med den proces, vi går i gang med, og at vi har en fornemmelse af, at vi sigter efter de rigtige midler.

Bæredygtige produkter til det svenske marked

December 2016

Greenway-Denmark ApS fra Nordjylland har i de sidste ni år været distributør af det tyskproducerede legetøj PlayMais. Via Enterprise Europe Network har virksomheden nu fundet en partner til at hjælpe dem ind på det svenske marked:

 
- Det, jeg først og fremmest, vil fremhæve ved Enterprise Europe Network, er, at de har været i stand til hurtigt at levere varen; det har virket meget ubureaukratisk og meget effektivt. Den udvikling, vi har opnået her, betyder en potentiel stigning i vores omsætning på 25%. Så det er en væsentlig del for vores virksomhed.

Adgang til det norske marked

December 2016

KAMI Stål fra Faaborg specialiserer sig i alle former for stålarbejde. I 2015 fik de med hjælp fra Enterprise Europe Network en kæmpe projektorienteret ordre i hus hos et minikraftværk i Norge:

 
- Det er ene og alene Enterprise Europe Networks skyld, at vi kom i kontakt med den pågældende norske kunde!

Etablering af netværk i Polen

December 2016

Danske Energy and Climate Academy fra Fredericia har fået foden inden for på det polske marked med hjælp fra Enterprise Europe Network:

 
Danske Energy and Climate Academy fra Fredericia har fået foden inden for på det polske marked med hjælp fra Enterprise Europe Network:

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os for en uforpligtende snak om vores services, og hvordan vi kan hjælpe dig.