Enterprise Europe Network

Enterprise Europe Network er verdens største erhvervssupportnetværk.

Enterprise Europe Network er et globalt netværk af erhvervsfremmeaktører, der hjælper små og mellemstore virksomheder med international vækst og innovation.

Flere end 40 lande er medlem af netværket, der er etableret af Europa-Kommissionen i 2008, og flere end 450 partnerorganisationer står klar til at hjælpe.

Vi hjælper også gerne din virksomhed – helt uden beregning.

Hvad kan vi hjælpe med?

Verden er fuld af muligheder for viden, inspiration, teknologi og samarbejde. I samarbejde med Enterprise Europe Network-kontorer i hele verden hjælper vi din virksomhed med:
 

Opskalering

Nye samarbejds­partnere

Ekspertise, kontakter og arrangementer, der sætter dig i forbindelse med de rette internationale partnere.

Bæredygtighedsanalyse

Skræddersyet vejledning

Ekspertvejledning om vækst og ekspansion på internationale markeder.

Find nye markeder

Hjælp til innovation

Løsningsorienterede services til at gøre dine innovative idéer til internationale kommercielle succeser.

Netværket i Danmark

I Danmark er vi seks partnerorganisationer fordelt over hele landet. Kontakt det kontor, der er tættest på dig - eller det kontor, som er relevant for din henvendelse.
 

Food & Bio Cluster Denmark

Food & Bio Cluster Denmark er den landsdækkende klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer i Danmark. Vi er den samlende platform for innovation og vækst i klyngen – for danske og internationale virksomheder og videninstitutioner. Vi fremmer øget samarbejde mellem viden og erhverv og tilbyder vores medlemmer én indgang til bl.a. netværk, funding, forretningsudvikling, projekter og lokaler.

Du finder os her:

Aalborg, Viborg, Aarhus, Odense og København

NordDanmarks EU-kontor

NordDanmarks EU-kontor er et servicecenter for virksomme nordjyder, der vil ud i resten af EU med deres projekter, ideer og forretninger. Kontoret hjælper såvel private som offentlige virksomheder. NordDanmarks EU-Kontor har kontorer i Aalborg og Bruxelles og er koordinator for Enterprise Europe Network i Danmark.

Du finder os her:

Aalborg

South Denmark European Office

South Denmark European Office gør syddanske idéer til internationale projekter. På vores kontor i Bruxelles har vi samlet viden og erfaring om europæiske støtteprogrammer og deltagelse i projekter. Vi hjælper med udarbejdelsen af projekter og matcher syddanske virksomheder, institutioner og myndigheder med internationale partnere. Herved understøtter vi, at Syddanmark får adgang til viden og finansiering fra EU.

Du finder os her:

Odense

Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshuset hjælper virksomheder med at skabe vækst, eksport og jobs og tilbyder uvildig vejledning vedr. finansiering, ledelse, strategi, internationalisering og innovation. Vi samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører, som hjælper virksomheder til vækst, og har gode kontakter inden for Cleantech, Healthcare og IT.

Du finder os her:

København

Erhvervshus Midtjylland

Sammen med virksomheder kortlægger vi den enkelte virksomheds vækstmuligheder i forhold til kunder og vækstpotentiale, og vi henvender os til virksomheder, der fx vil opdyrke nye markeder og øge indtjeningen. Vi samarbejder med et særdeles omfattende netværk, bl.a. private konsulenter/rådgivere, Eksportrådet, IFU, Vækstfonden og en lang række andre erhvervsfremmeaktører.

Du finder os her:

Aarhus

Erhvervshus Sjælland

Som virksomhed får du hos Erhvervshus Sjælland fokus på dit potentiale og kortlagt dine forretningsmuligheder via uvildige vækstkonsulenter med indgående viden om finansiering, innovation, ledelse, salg, markedsføring og internationalisering. Vi hjælper med at skabe vækst og åbner dørene til et stort netværk af rådgivere, der hjælper med at implementere din vækstplan. Derudover driver Erhvervshus Sjælland en række andre projekter i samarbejde med relevante aktører.

Du finder os her:

Sorø

Vi er en del af EU-DK Support

Som en del af EU-DK Support hjælper vi dig med at finde den helt rette EU-finansiering til dit projekt.

Vi vejleder omkring følgende EU-programmer og kan også hjælpe dig i ansøgningsprocessen:

  • Horizon Europe
  • Creative Europe
  • Erasmus+
  • Indre Markedsprogrammet
  • Interreg
  • Connecting Europe Facility
  • LIFE
  • Digital Europe

Samarbejdet mellem organisationerne i EU-DK Support sikrer dig kvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og vejledning.

Al vejledning er uden beregning

Vil du vide mere?

Kontakt os for en uforpligtende snak om vores services, og hvordan vi kan hjælpe dig.