Jesma
Jesma fik partner i Sverige
Vejle-virksomheden Jesma, der er specialiseret i vejning og vejeteknik, fandt en ny samarbejdspartner i Sverige med hjælp fra Enterprise Europe Network. Der blev etableret kontakt i januar 2010, og i april 2010 blev en formel samarbejdsaftale underskrevet.

Foto: Jesma Vejeteknik A/S
Nem og effektiv kontakt
BIC Electric, der bl.a. udfører elektrisk og mekanisk installation, montage af industrielle automations- og conveyoranlæg og større renoveringer af de elektriske systemer på maskin- og produktionsanlæg, bruger Enterprise Europe Network til at finde nye internationale samarbejdspartnere.
Virksomheden fik således også kontakt til den belgiske afdeling af Imtech ved, at BIC Electric i starten af oktober 2013 blev informeret om Imtechs samarbejdsprofil, som var offentliggjort i Enterprise Europe Networks database over samarbejdsprofiler fra forskellige virksomheder fra hele verden. En interessetilkendegivelse blev sendt via en belgisk netværkspartner, og en dialog kunne starte.
Mødtes på Agromek
Indledningen til den nye svenske samarbejdspartner var et møde tilbage i efteråret 2009 på Agromek i Herning, hvor Palle Serup standsede ved Enterprise Europe Networks stand, hvor den første udgave af den internationale kontaktbørs AgroMatch blev afholdt. I en kort samtale så Palle Serup nogle muligheder, og der blev derfor aftalt et møde hos virksomheden. I forlængelse af mødet hjalp Enterprise Europe Network Jesma med at formulere en såkaldt samarbejdsprofil – en søgning efter nye samarbejdspartnere, med henblik på at finde distributører til en del af Jesmas produktprogram.
Hurtig kontakt til Sverige
Jesmas samarbejdsprofil blev suppleret med en direkte kontakt til et af de svenske Enterprise Europe Network-kontorer. Kontoret i Sverige tog direkte kontakt til tre svenske virksomheder. Blandt disse var Sunnex Tilquist, som udtrykte interesse med det samme, og der blev hurtigt etableret kontakt til Jesma. Den svenske virksomhed så en mulighed for at indføre teknologien i Sverige til et nyt segment i forhold til deres daværende program inden for vejning og vægte. De kommercielle muligheder er lovende for begge parter, og Jesma forventer at kunne øge beskæftigelsen på baggrund af aftalen, men vil endnu ikke sætte tal på.
Jesma bruger netværket fremadrettet
Jesma er en af de meget få virksomheder i Europa, der er godkendt til verificeret, kontinueret vejning.
- Den godkendelse og vore erfaringer og viden fra procesindustrien er der behov for i andre lande. Vi imødeser derfor i mange år fremover, at vi kan være teknologioverførende til en række lande med de deraf afledte kommercielle muligheder. De muligheder vil vi gerne udnytte i et samarbejde med Enterprise Europe Network, udtaler Palle Serup. Jesma er i øjeblikket i gang med at etablere kontakter I Norge, igen i samarbejde med Enterprise Europe Network.
Fakta Jesma Vejeteknik A/S
Jesma Vejeteknik A/S er totalleverandør af vægte og vejesystemer og har egen udviklingsafdeling, konstruktions- og serviceafdeling. Jesma har 25 medarbejdere og eksporterer til det meste af verden.

EU-projektsamarbejde med musik i
Godt samarbejde mellem aktører i EU-DK Support, heriblandt Enterprise Europe Network Danmark, gav DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner muligheden for at bruge kompetencer og erfaringer i en større europæisk sammenhæng.

Concens træder ind på nye markeder
Godt netværk igennem Enterprise Europe Network er årsagen til, at Concens A/S hurtigt og effektivt har fundet nye samarbejdspartnere i både Polen og Finland, som kan stå for virksomhedens salg i de to lande.

Øget eksport af rustfrie, klimastyrede hjertestarterskabe
Claus Andersen Rustfri Stål A/S, som ligger i Odense, er én af Danmarks førende underleverandører af rustfrie stålprodukter til maskinindustrien, storkøkkener, kantiner og hospitaler, men de producerer også udendørs hjertestarterskabe.

Ny bæredygtig minifødevarefestival med fokus på fremtidens fisk
Selvom Danmark er en af verdens største fiskeeksportører, så er fiskeri et underbelyst emne på skoleskemaet i de danske skoler. Et nyt Erasmus+-projekt skal sætte fokus på fiskeri.