IFAU ApS
EU-projekt skal fremme bælgplanter
Gennem Enterprise Europe Network har danske IFAU ApS som én af initiativtagerne til et nyt EU-projekt fundet en særligt værdifuld videnspartner til projektkonsortiet – et konsortium, der skal undersøge mulighederne for at erstatte importeret soja med europæisk-producerede bælgplantesorter til landbrugs- og fødevaresektoren i EU.
Lokaltdyrkede bælgplanter er i høj kurs som erstatning til importeret soja (Fotos: Pixabay)
IFAU (Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling) indsamler, analyserer og formidler informationer om den internationale agro- og fødevareindustri og om trends og tendenser på fødevaremarkedet.
Karen Hamann fra IFAU har igennem flere år haft god dialog med Enterprise Europe Network-partner Agro Business Park og har derigennem benyttet sig af netværkets partnersøgnings-services. Som én af initiativtagerne til det nye EU-projekt har hun derfor også brugt netværket til at finde konsortiepartnere til dette projekt, som er ansøgt og bevilget under Horizon 2020s udbudte emne ”SFS-26-2016 - Legumes - transition paths to sustainable legume-based farming systems and agri-feed and food chains”. Det gjorde hun ved at oprette en profil i et Horizon 2020-katalog med partnersøgningsprofiler inden for bioøkonomi – et katalog, som udgives af Enterprise Europe Networks sektorgruppe inden for agrofood.
Bælgplanter til foder og fødevarer
Projektet TRUE - TRansition paths to sUstainable legume based systems in Europe - startede 1. april 2017 og slutter 31. marts 2021 og har til formål at identificere de bedste overgange til at øge bæredygtig dyrkning og forbrug af bælgplanter i hele Europa til både foder og fødevarer, hvilket vil gavne miljøet og vækstmulighederne i landbrug og forarbejdning. Projektet henvender sig til et bredt spektrum af den europæiske fødevaresektor – landbruget, fødevareproducenter såvel som ingrediensleverandører - og består af både undersøgelser, casestudier og international networking.
Henvendte sig selv
Arbejdet med at opbygge projektkonsortiet var allerede godt i gang, da tyske Alfred-Wegener-Institut Helmholtz-Zentrum für Polar- und Meeresforschung (AWI) fik nys om IFAUs partnerprofil og bad om en dialog. Deres ekspertise i akvakulturforskning gjorde dem til en idéel partner i forhold til at bruge bælgplanter i foder til dyre- og akvakulturproduktionssystemer.
- Via Enterprise Europe Network har vi tiltrukket en hidtil ukendt partner, der passer perfekt ind i vores projektkonsortium. AWI spiller en væsentlig rolle i at undersøge bælgplantebaserede værdikæder, hvilket er en vigtig opgave i projektet. Så på konsortiets vegne er jeg meget glad for, at Enterprise Europe Networks arbejde har gjort, at vi har lært dette institut at kende, så vi har kunne opgradere vores konsortium, siger Karen Hamann.
Fakta IFAU ApS
er et godkendt forskningsinstitut, grundlagt i 1982, og er et af få europæiske specialinstitutter på sit felt. Formålet med IFAUs arbejde er at støtte udviklingen af den danske landbrugs- og fødevareproduktion ved forskning, analyse og formidling af informationer.
Fakta TRUE
Projektet TRUE - TRansition paths to sUstainable legume based systems in Europe - som varer i fire år, inkluderer 24 partnere fra 11 lande og har et budget på EUR 5 mio.
Akut hjælp holdt produktionen i gang
En hurtig rundspørge i Enterprise Europe Network blev redningen af produktionen af en populær produkttype i Søren Lund Møbler A/S’ produktlinje, da den danske møbelvirksomhed pludselig stod uden leverandør af en særlig komponent.
Nyskabelse af medieindhold med følelsesmæssig indsigt i målgruppen
Spænding, glæde, sorg, frygt, kedsomhed...vi kan føle mange ting, når vi ser en video. Tænk, hvis medie- og underholdningsvirksomheder kunne skabe og tilpasse indhold baseret på seernes følelsesmæssige reaktioner? Det er allerede en realitet takket være t
Fiskeopdræt i recirkulerende akvakultursystemer skal optimeres
At alliere sig med erhvervsfremmesystemet kan for mange SMVer bl.a. betyde en masse sparet tid og være afgørende for succes. Det har EWA Sensors ApS i Silkeborg erfaret. Gennem Enterprise Europe Network har de fundet en vigtig projektpartner.
Aalborg Idrætsgymnastik henter inspiration i udlandet
Med hjælp fra Enterprise Europe Network har Aalborg Idrætsgymnastik fået Erasmus+ mobilitetsmidler, som de kan bruge til at sende trænere til udlandet for at få inspiration og nye kompetencer med hjem til foreningen.