Gulmann & Lund
Medvind for ny cykeltaske
Iværksættervirksomheden Gulmann & Lund har udviklet en ny handy og miljøvenlig cykelpose og har på ganske kort tid fået en stor ordre hos Europa-Kommissionen og indgået samarbejde med en stor hollandsk distributør af cykeludstyr. Alt sammen med hjælp fra Enterprise Europe Network.
Fra venstre: Nikolai Gulmann og Anders Helt Lund, partnere i Gulmann & Lund. (Foto: Gulmann & Lund)
De fleste har sikkert oplevet, hvor svært det kan være at cykle med en tung indkøbspose hængende på styret. Bikezac er det nye svar på det problem - en robust bagagebærermonteret indkøbspose, der både er miljøvenlig og sikrer en trafiksikker kørsel på cyklen.
Bag Bikezac står de to unge iværksættere Anders Helt Lund og Nikolai Gulmann. Idéen opstod i forbindelse med et projekt, der skulle forbedre bymiljøet, hvor de ud fra observationer og erfaringer kunne konstatere, at det med at transportere indkøbte varer hjem på cykel kan være meget besværligt.
Sikker for cyklist og miljø
De har derfor udviklet Bikezac - en innovativ og robust indkøbspose flettet af genbrugs-polypropylene, som kan foldes helt flad og tages med overalt. Posen kan genbruges mange gange og belastes med op til 13 kg. Den hægtes nemt på siden af alle standardbagagebærere og gør med sin lave tyngdekraft cyklen mere stabil og sikker at køre på med tunge varer.
Udover at være produceret af genbrugsmaterialer har posen også den afledte miljømæssige effekt, at den gør det nemmere og mere attraktivt at bruge cyklen som transportmiddel i forbindelse med indkøb og bidrager derfor ikke til den samlede CO2-udledning.
Kontakt med Enterprise Europe Network på det helt rigtige tidspunkt
I forbindelse med et arrangement i København kom Anders Lund i kontakt med Simon Poulsen fra Enterprise Europe Network. Det viste sig at være det helt rigtige tidspunkt, fordi Europa-Kommissionen, som står bag Enterprise Europe Network, netop søgte efter leverandører af spændende gadgets til en stor europæisk årskonference. De blev hooked på Bikezac som goodie bag til konferencematerialet og valgte derfor Gulmann & Lund som leverandør. Samtidig inviterede de Gulmann & Lund til at give et indlæg på konferencen om deres erfaringer med at være SMV i Europa.
- Det var en ret interessant kunde at få – en rigtig god reference for andre i udlandet. Vi fik også mulighed for at tale med folk fra mange andre lande og håber at kunne bruge disse kontakter til at komme ind på flere nye markeder, siger Anders Helt Lund.
Det har vist sig at være rigtigt. Kort tid efter årskonferencen blev Gulmann & Lund via Enterprise Europe Network introduceret til den hollandske distributør Buycycle, som ledte efter leverandører af cykeludstyr. De mødtes senere på Eurobike-messen i Tyskland, hvor de aftalte rammerne for samarbejdet.
- Vores tilfældige kontakt med Enterprise Europe Network betyder, at vi har fået konkrete kontakter på flere europæiske markeder, og vi har som lille, dansk virksomhed formået at få foden indenfor hos en gigant som Europa-Kommissionen. Det er meget stort for os, slutter Anders Helt Lund.
Fakta Gulmann & Lund
Gulmann & Lund udvikler innovative løsninger til cykler. Det patenterede produkt Bikezac blev markedsført i marts 2014 og sælges nu i 15 lande.
Akut hjælp holdt produktionen i gang
En hurtig rundspørge i Enterprise Europe Network blev redningen af produktionen af en populær produkttype i Søren Lund Møbler A/S’ produktlinje, da den danske møbelvirksomhed pludselig stod uden leverandør af en særlig komponent.
Nyskabelse af medieindhold med følelsesmæssig indsigt i målgruppen
Spænding, glæde, sorg, frygt, kedsomhed...vi kan føle mange ting, når vi ser en video. Tænk, hvis medie- og underholdningsvirksomheder kunne skabe og tilpasse indhold baseret på seernes følelsesmæssige reaktioner? Det er allerede en realitet takket være t
Fiskeopdræt i recirkulerende akvakultursystemer skal optimeres
At alliere sig med erhvervsfremmesystemet kan for mange SMVer bl.a. betyde en masse sparet tid og være afgørende for succes. Det har EWA Sensors ApS i Silkeborg erfaret. Gennem Enterprise Europe Network har de fundet en vigtig projektpartner.
Aalborg Idrætsgymnastik henter inspiration i udlandet
Med hjælp fra Enterprise Europe Network har Aalborg Idrætsgymnastik fået Erasmus+ mobilitetsmidler, som de kan bruge til at sende trænere til udlandet for at få inspiration og nye kompetencer med hjem til foreningen.