SIAL

Netværkstur til SIAL 2012

SIAL 2012 blev rammen om en succesfuld inspirations- og netværkstur for i alt 30 danske virksomheder, forsknings- og vidensinstitutioner samt netværk, hvor matchmaking og networking i allerhøjeste grad var i fokus.

Kjeld Martin Guldmann, Novopack, deltog i matchmakingen (Foto: Story2Media)

I uge 43 blev én af verdens største fødevaremesser SIAL 2012 afholdt i Paris. Messen afholdes hvert andet år i oktober måned. I år var der omkring 6.000 udstillere fra ca. 100 lande. Mere end 150.000 personer besøgte messen i år - deriblandt 30 danske repræsentanter for virksomheder, forsknings- og vidensinstitutioner og netværk, som alle rejste sammen i et chartret fly.

Netværksturen blev arrangeret af Enterprise Europe Network, Future Food Innovation, FoodNetwork og Agro Business Park i samarbejde med Fødevareklubben.

Nogle af deltagerne benyttede muligheden for at deltage i Enterprise Europe Networks gratis business to business matchmaking event på messen. Tre af de danske deltagere udtaler:

Helle Weber Ravn, Seniorforsker, Aarhus Universitet:

- Jeg får utroligt meget ud af sådanne internationale matchmakingsarrangementer, fordi man møder nogle folk, som man slet ikke har mulighed for at møde på anden vis. I matchmakingen har jeg sammen med arrangørerne fundet en rigtig spændende person i Mexico, som laver frysetørring på olieholdige produkter. Og det er et firma, som kan nogle teknikker, som vi ikke kan i Danmark, og som er et utroligt spændende samarbejdspotentiale.

Kjeld Martin Guldmann, CEO, Novopack:

- Formålet med at komme på SIAL-messen har været at deltage i matchmakingen, hvor jeg har haft et rigtig godt møde med Creative Spreads fra Belgien, hvor vi har en fælles interesse i at mødes efterfølgende. Og så kan man jo sige, at der er et rigtigt godt netværk hernede. Både mellem de rejsende, dem der har været med på netværksturen, men også deres netværk kan være godt at trække ind. Helt sikkert. Det er ikke sidste gang, jeg er på SIAL.

Maria Kyndi, Trade Manager, Jakobsens AS:

- Jeg tog på SIAL-messen for at få inspiration og kigge efter nye mulige leverandører. Gennem matchmaking eventet fik jeg et møde med en leverandør, som vi gennem noget tid havde haft korrespondance med. Jeg havde et godt møde med dem, og vi venter pt. på den første leverance fra dem.

Next stop ANUGA

Den 7.-8. oktober 2013 afholdes den tilsvarende store fødevaremesse ANUGA i Köln. Partnerne bag SIAL-turen planlægger at arrangere en tilsvarende netværkstur dertil. På ANUGA vil det også være muligt at få assistance fra Enterprise Europe Network til på forhånd at få booket møder med potentielle samarbejdspartnere fra en række lande.

 

Fakta SIAL

SIAL er én af verdens største internationale fødevaremesser. Messen finder sted hvert andet år i Paris og har i 2012 haft 150.000+ besøgende fra 200 lande.

Læs mere her

Aalborg Idrætsgymnastik henter inspiration i udlandet

Aalborg Idrætsgymnastik henter inspiration i udlandet

Med hjælp fra Enterprise Europe Network har Aalborg Idrætsgymnastik fået Erasmus+ mobilitetsmidler, som de kan bruge til at sende trænere til udlandet for at få inspiration og nye kompetencer med hjem til foreningen.

650.000 kg plast genbrugt til øltransport

650.000 kg plast genbrugt til øltransport

Flere tusind grønne paller sendes hver måned til Systembolaget i Sverige, og det har danske Nortech Solutions nu modtaget en anerkendt europæisk erhvervspris for. Adm. direktør, Jeppe Mølvadgaard, kalder på flere innovative og grønne løsninger.