Britt Sisseck
Ny samarbejdspartner resulterer i kæmpe besparelse
En effektiv screeningsproces gennem Enterprise Europe Network har ikke blot sikret den danske modedesigner Britt Sisseck en højt respekteret samarbejdspartner i Bulgarien, men også en stor besparelse i virksomhedens produktion på 40%.
Britt Sisseck, CEO og indehaver (Fotos: Britt Sisseck)
Britt Sisseck, uddannet ved Parsons School of Design, er en dansk modedesigner, der har boet i USA, Norge, Frankrig og Spanien. I 2014 etablerede hun sin egen ”ready-to-wear” kollektion, der udelukkende omfatter eksklusive silke- og bomuldsbluser til kvinder. Hun er i dag én af Danmarks førende designere inden for denne type beklædning og sælger sine produkter i eksklusive modeforretninger og webshops i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Canada.
På udkig efter en omkostningsbesparelse
Virksomheden samarbejder allerede med fabrikanter i Polen og Rumænien, men har i et stykke tid ønsket at finde nye produktionspartnere i Europa med henblik på at kunne skære ned på produktionsomkostningerne.
Derfor kontaktede Britt Sisseck Enterprise Europe Network-konsulent Triin Udris fra Væksthus Sjælland for at få hjælp til at finde europæiske fabrikanter af både silke- og bomuldsbluser til kvinder, og Triin sendte hurtigt en forespørgsel rundt internt i Enterprise Europe Network.
Flere netværkspartnere reagerede med detaljer om lokale fabrikanter, der var interesserede i samarbejde, herunder også netværkspartner Christina Shotekova fra Bulgarian Chamber of Commerce. Hun sendte Triin en liste med flere bulgarske emner og sørgede også for at sende Triins forespørgsel og produktspecifikationer ud til udvalgte fabrikanter i Bulgarien og til en særlig platform for producenter inden for den bulgarske beklædningsindustri.
God kvalitet i Bulgarien
Inden længe strømmede det ind med interessetilkendegivelser fra førende bulgarske fabrikanter, og efter den første indledende kontakt valgte Britt Sisseck at indgå i yderligere forhandlinger med Kosara Style, som er etableret i 1995 og anses for at være én af de førende på det bulgarske tekstilmarked. Den bulgarske virksomhed producerede en række prøver, som Britt Sisseck fik tilsendt, og ud fra prøvernes kvalitet, som Britt Sisseck anså for at være meget høj, blev parterne enige om, at sætte en produktion af både silke- og bomuldsbluser i gang i sommeren 2018.
Værdifuld besparelse på 40%
Britt Sisseck er meget begejstret for samarbejdet:
- Dette nye samarbejde gør det muligt for os at kombinere produktionen af to forskellige typer stof under én aftale og dermed øge effektiviteten i produktionen. Det vil sige, at vi sparer op til 40% i produktionen! Det er særdeles værdifuldt for os, siger Britt Sisseck, CEO og indehaver:
- Uden Enterprise Europe Networks indsats har det ikke været muligt for os at screene det europæiske marked med samme tempo og kvalitetsfokus, og dermed har samarbejdet med netværket også sparet os for en masse tid og - i sidste ende - penge!
Britt Sisseck fortsætter med sit internationale eventyr og arbejder pt. på at udbygge både deres online og fysiske tilstedeværelse på allerede eksisterende markeder samt nye markeder som fx Storbritannien og Holland.
Fakta Britt Sisseck
Britt Sisseck er en dansk designvirksomhed, der sælger højkvalitetsbluser i tidløst design i silke og bomuld til kvinder.
DECPT samler internationalt projektkonsortium med hjælp fra Enterprise Europe Network
Da DECPT manglede de rette partnere til et EU-forsvarsprojekt, blev Enterprise Europe Network Danmark bindeleddet, der fik konsortiet på plads og åbnet døren til EU-støtte.
EU-projekt bringer historiske møller ind i en digital og europæisk fremtid
Museum for Forsyning og Bæredygtighed (MOSS) sikrer 450.000 kr. i Erasmus+ støtte til projekt om vind- og vandmøllers historie - med hjælp fra Enterprise Europe Network Danmark.
ULTRAAQUA styrker forsyningskæden med nye leverandører i Letland
Med hjælp fra Enterprise Europe Network Danmark fandt ULTRAAQUA på under et år nye lettiske leverandører og styrkede sit europæiske leverandørnetværk.
Online mikrokurser med fokus på kunstig intelligens
Professionshøjskolen UCN har med sparring fra Enterprise Europe Network Danmark skabt projektet Radiography4future, der skal udbrede viden om kunstig intelligens gennem mikrokurser målrettet radiografer i hele Europa.